Hvorfor er folkeslagene i oprør?
Hvorfor lægger folkene planer, der ikke kan lykkes?
Jordens konger rejser sig,
fyrsterne slår sig sammen
mod Herren og mod hans salvede:
»Lad os sprænge deres lænker
og befri os fra deres reb.«
Han, som troner i himlen, ler,
Herren spotter dem.
Så taler han til dem i sin vrede
og forfærder dem ved sin harme:
»Jeg har indsat min konge
på Zion, mit hellige bjerg!«
Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt:
Han sagde til mig: »Du er min søn,
jeg har født dig i dag.
På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom
og den vide jord som arvelod.
Du skal knuse dem med et jernscepter,
sønderslå dem som pottemagerens kar.
I konger, vær nu kloge,
tag imod råd, I jordens dommere:
Tjen Herren med frygt!
Kys med bæven hans fødder,
så han ikke vredes,
og I går til grunde.
Sl 2,1-12
“Ære være Faderen og Sønnen og den Hellige Ånd,
som var i begyndelsen, nu og til evig tid. Amen.”
CopyRight Frede Farmand