"Retsopgør" er en ledsagefilm til udstillingen "Opbrud/Opgør. Mindretalsliv i det dansk-tyske grænseland 1945-1948".
Udstillingen vises på Sønderborg Slot fra 29. november 2013 til 2. marts 2014.
Udstillingen omhandler de dramatiske år umiddelbart efter Tysklands kapitulation i 1945.
Den tyske kapitulation i maj 1945 betød et vendepunkt i de to nationale mindretals historie. Sydslesvig kom i nationalt opbrud og i Nordslesvig begyndte retsopgøret med det tyske mindretal.
Det danske mindretal i Sydslesvig oplevede en voldsom tilvækst: Fra ca. 2.800 organiserede medlemmer i 1945 til ca. 70.000 i 1948. Antallet af danske skoler voksede fra 9 skoler med i alt 450 elever i 1945 til 58 skoler med over 14.000 elever i 1948. Mange tusinde hidtil tysksindede sydslesvigere søgte ind i mindretallet ud fra meget forskellige motiver. Fælles for dem var, at de ønskede den danske statsgrænse flyttet mod syd.
Men den danske befrielsesregering fastslog allerede den 9. maj 1945, at "grænsen ligger fast", og selvom dette synspunkt kom under stærkt folkeligt og politisk pres, blev det ikke fraveget.
Antallet af medlemmer i det danske mindretal og antallet af børn i de danske skoler i Sydslesvig kulminerede i 1948. Det dalede siden igen, men stabiliserede sig i løbet af 1950'erne på et niveau, der lå otte-ti gange højere end i mellemkrigstiden. Samtidig var mindretallet ikke som før koncentreret om Flensborg og omegn, men udstrakt til hele Sydslesvig. Det moderne danske mindretal i Sydslesvig blev således skabt i den kaotiske opbrudstid efter 1945.
Tysklands sammenbrud i 1945 betød også et sammenbrud for det tyske mindretal i Nordslesvig.
Mindretallet, der før 1945 talte ca. 25.-30.000 mennesker, havde identificeret sig med Det tredje Rige, bidraget til dets krigsførelse, håbet på dets sejr -- og til gengæld forventet en revision af grænsen mod nord. Nu slog regnskabets time.
Det tyske mindretal frygtede udvisning af hjemstavnen. Sådan kom det ikke til at gå. Men en fjerdedel af dets mandlige medlemmer var interneret eller afsonede domme i 1945-1946. Mere end 3.000 mindretalstyskere blev dømt, langt de fleste for at have gjort krigstjeneste eller været medlemmer af bevæbnede korps i landsdelen. Det kostede typisk ét eller halvandet års fængsel.
Mindretallets knap 90 skoler med i alt 4.100 elever blev nedlagt, alle privatskolebygninger blev konfiskeret og lærere med tysk statsborgerskab udvist. Det tyske mindretal måtte i 1945 begynde helt forfra på et demokratisk grundlag, med en anerkendelse af grænsen og en loyalitetserklæring over for den danske stat.
Først gradvis kom skolevæsenet i gang igen med syv skoleoprettelser 1945-1947, og først i 1951 var tallet oppe på 25. Ved folketingsvalget i 1947 fik Slesvigsk Parti 7.600 stemmer. Det var kun de halve af stemmetallet ved valget i 1939. Det tyske mindretal har aldrig siden opnået samme styrke som i mellemkrigstiden.
Dette er den danske version af filmen "Retsopgør", der kører i den tyske side af udstillingen. Der er endvidere en film "Sydslesvig", der kører i den danske side af udstillingen.