Som død er søvnen; lad mig prøve nu. En stund, hvad søvnen er, med trøstig hu, At jeg engang i gravens tavse bo, så trygt som nu kan lægge mig til ro; Men hvor jeg går til ro, und Herre mig; At når jeg vågner, det må ske hos Dig! Hvad enten her i kammeret eller hisset! Ja, derom Herre, hold mig fast forvisset!